Vi fik en skål med jord til morgenandagten på generalforsamlingen i Det lutherske Verdensforbund. Adam og Eva var på scenen og undersøgte nysgerrigt jorden på skabelsens morgen. De følte på den, snusede til den og smurte den ud over sig. De strøg jord i ansigtet på hinanden, som et kærtegn. For af jorden er vi, og til jord skal vi blive. Og i mellemtiden, i løbet af vores liv, skal vi leve af den. Vi følte på jorden i vores skåle, mærkede hvad vi er kommet af, og hvad vi lever af. Fordi Gud har pustet liv i os og har skabt en levende og frodig jord, kunne Adam og Eva danse livets dans, og vi med dem. Alt får vi af Guds nåde. Dramaets anden del illustrerede, hvordan vi ødelægger og mishandler den jord, vi er afhængige af, og dynger den til med affald. Det er respektløst og dumt. Til sidst gik Adam og Eva i gang med at forberede jorden på ny og behandle den med kærlighed og respekt.
Efter morgenandagten var der ‘landsbysamling’. De langt over 400 deltagere blev delt i mindre grupper. Min handlede om fremstilling af fødevarer og mad. Også tilberedning af fødevarer og maden er en gave. Hvem elsker ikke god, veltillavet mad? Spørgsmålene der blev rejst var, om vi nu spiser ordentlig og sund mad, og om alle har adgang til tilstrækkelig mad. Det kunne vi svare vidt forskelligt på. Nogle af os lever i overflod, nogle med anseelige mængder fastfood og færdigretter, andre i lande hvor millioner ikke får nok at spise. ‘Giv os i dag vort daglige brød’ er generalforsamlingens tema. Hvilke initiativer skal der til for at alle kan få nok at spise? og få noget sundt at spise?
I samtalen i gruppen blev det bl.a. fremhævet, at nok er den jord, Gud har skabt, frugtbar mange steder. Men uden menneskets indsats for at dyrke den, og uden vores opfindsomme arbejde med at udvikle tekniske hjælpemidler, medicin, kulturliv o.s.v. havde jorden været fattig. Mennesket skaber og udvikler verden sammen med Gud. Vi har så desværre det problem, at vi ikke trækker grænsen for, hvad der tjener jorden og os selv bedst.
Af Mogens Kjær